|
Nyheder
Her kommer løbende nyheder fra Stald BM, med bl.a. resultater og arrangementer.
|
|
8. februar 2012 - Afslutning af 35-dags test
I dag holdt vi afslutning på 35-dags test af de 10 hingste vi har haft i træning siden d. 4. januar.
Termometeret viste -15 grader, så det var en kold fornøjelse, men alle hingste var upåvirkede og i rigtig godt humør.
Ud af de 10 hingste blev 4 afprøvet i springdisiplinen og de resterende 6 blev afprøvet i dressurdisiplinen.
Vinder af springdisiplinen blev Volstrups Cash e. Volstrups Casillas med 837 point, mens den højeste pointsum i dressur blev givet til Da Vinci e. Danone, som opnåede 832 point.
Det har været en stor fornøjelse at arbejde med de talentfulde hingste gennem de seneste 35 dage, og nu bliver det spændende at følge dem fra sidelinien og se hvilke hingste der opnår endelig kåring.
![]() Da Vinci e. Danone, som opnåede 832 point i dressurdisiplinen
|
|
5. januar 2012 - Forbesigtigelse på Katrinelund
Vi havde 4 hingste med på Katrinelund til forbesigtigelse, 2 i springdisiplinen og 2 i dressur.
Vi fik vores egen avlede Unicorns G-Star efter Bøgegårdens Graf Stakkato/Corrado II udtaget til Herning i springdisiplinen, hvilket skabte stor glæde i den lille familie.
I dressuren fik vi Frydendals Quito efter Quaterback/Hohenstein ejet af Birgith Thomsen og Kirsten Rasmussen udtaget til Herning, hvilket også var meget glædeligt for ejerne.
Der bliver spændene at følge de to hingste i deres videre forløb.
Unicorn's G-Star e. Bøgegårdens Graf Stakkato/Corrado II
på fast bund ved forbesigtigelsen.
|
|
4. januar 2012 - Indsyning af hingste til 35 dags test
I dag ankom 10 hingste, som blev indsynet af egne rytter. De unge heste var alle i godt humør, og fremviste sig godt for dommerne.
Hingstene skal rides af Bjarne indtil d. 8 febuar, hvor der er afslutning, Dommerne vil løbende i den tid komme og bese hingstene under prøven.
|
|
23. december 2011 - Ricardo Stensvang solgt til Anna Kasprzak
Ricardo Stensvang e. Solos Lantinus/Diamond, som vi har haft i kompaniskab med Jens Åge Nielsen og Jørn Christoffersen, er nu solgt til familien Kasprzak (Ecco).
Vi er meget glade for at denne fantastiske og talentfulde hest er kommet i den rette støbeske, hos så dygtig en rytter, som giver ham alle muligheder for at nå til tops.
Ricardo Stensvang kom i tilridning hos os i marts 2010, som 4 års. Samme år vandt han egenthedstesten i Hjallerup og fik dermed billet til finalen i Herning i marts 2011.
Han deltog ligeledes i DSA finalen for 4 års og nåede mellemrunden i DSA som 5 års.
I 2011 startede vi ham til flere distriksstævner, hvor ham opnåede flotte placeringer.
Han er iøvrigt halvbror, med samme hoppestamme, til Lux Stensvang, der går Grand Prix i USA.
Vi ønsker den nye ekvipage al mulig held og lykke i fremtiden.
![]() Ricardo Stensvang som vinder af egenthedstesten i Hjallerup 2010.
Han ses her sammen med to af de tre daværende ejere.
|
|
Chandler, vinder af materialeprøve i spring, sat i ridning hos Bjarne Mark
Hingsteejer Jørgen Steen Jensen, Stutteri Højagergaard, har valgt at sætte Chandler e. Casall, materialeprøvevinder i spring 2011, i ridning hos Bjarne.
Chandler vandt materialeprøven meget overbevisende, med hele 896,0 point.
Det bliver utroligt spændende, at have denne meget talentfulde unge hingst med til start i Herning.
Det ser Bjarne meget frem til.
![]() Chandler
|
|
8.-10. december 2011 - Danish Christmas Show på Vilhelmsborg
Unicorn's Royalisto og Bjarne startede Goldtour 140 cm til Christmas Show og blev placeret på en flot 2. plads i torsdagens indledende runde, som bedste dansker i klassen, kun slået af en finsk rytter - med under totiende dele af et sekund i omspringen.
|
|
18.-20. november 2011 - Landsstævne i Aalborg
Til landsstævnet i Aalborg havde vi Unicorn's Royalisto til start.
Han sprang super godt hele weekenden, og opnåede en 3. plads i MA spring.
|
|
Farvel til Phønix - Velkommen til Kato
Fredag d. 18. november måtte vi desværre sige farvel til vores schæfer Phønix, der efter at have haft kræft i maven i noget tid, nu måtte bukke under. Vi adopterede Phønix fra Grækenland igennem Græske Hunde, da han var ung, efter han havde fået en ualmindelig hård start på livet.
Han var en dejlig og venlig hund, som fortjente hver eneste dag af det gode liv, han fik her i Danmark.
Han vil altid blive husket.
Savnet af en schæfer var stort med det samme, og der gik heller ikke mere end to uger, før en ny schæfer var på plads i huset. Torsdag d. 1. december hentede vi Kato - en 8 uger gammel hvalp, som vores Golden Retriever Dooley også er rigtig glad for.
|
|
D. 23. oktober 2011 - JBK Horseshow 2011 Finale
I dag har vi redet 4 års DSA finalen ved JBK horseshow i Odense. Det blev til en flot 6. plads til Miss Balou, ejet af Tina Ariella. Og en 12. plads til Qittorio B Z, ejet af Schou og Skouboe.
Carambo W Z var tydeligt trygget af stemningen i hallen, så vi valgte ikke at gennemføre finaleklassen med ham.
|
|
D. 20. oktober 2011 - JBK Horseshow 2011
Som eneste springrytter, havde Bjarne i dag hele tre heste til start i DRF's unghestechampionat for 4 års springheste ved JBK Horseshow 2011. Dagens klasse var kvalifikation til A-finalen, som løber af stablen på søndag.
De tre heste; Carambo W Z, Qittorio B Z og Miss Balou klarede kvalifikationen helt fantastisk og er alle tre kvalificeret til A-finalen på søndag, i første forsøg. |
|
D. 30. september 2011 I dag har vi leveret Miss Balou, som er solgt til Tina Ariella fra Norge, vi ønsker dem held og lykke i fremtiden |
|
D. 14. september 2011
I dag har jeg sagt farvel til min elskede hest Thybos Lukas, efter en længere sygdoms periode, var der desværre ikke mere at gøre.
Tusinde tak for 10 års partnerskab, med de mange fantastiske oplevelser du har givet mig, du vil blive savnet.
![]() Thybos Lukas og Janni Thermann |
|
D. 3.-4. september 2011 - Distriksstævne i Løgstrup
I denne weekend havde vi en del unge heste med til start. De sprang super godt alle sammen og det blev til en den placeringer. Om lørdagen blev Cheerleader R, ejet af Rudolph Lauritsen, nr. 2 i LB2** og om søndagen vandt hun LA2** puljespringning, 4 sek hurtigere end nr. 2.
I samme klasse blev Well Done R nr. 4, denne er også ejet af Rudolph Lauritsen.
Carlow e. Carentino/Contender, ejet af Schou og Skouboe, fik en 2. plads i LA1* om lørdagen og en 4. plads i LA1* om søndagen.
Unicorn's Royalisto e. Royal Z II/Corso, som er vores egen, blev nr. 2 i en MB2** lørdag.
Og søndag vandt Royal Triumph e. Royal Z II/Corlando, ejet af Thomas Dørk Olesen, en MB"**. |

Cheerleader R

Carlow e. Carentino/Contender
D. 27.-28. august 2011 - Landsstævne i Silkeborg
Bjarne havde to heste med til landsstævne i Silkeborg i weekenden; Unicorn's Royalisto, som er af egen avl efter Royal Z II/Corso og Royal Triumph efter Royal Z II/Corlando, ejet af Thomas Dørk Olesen.
Det gik forrygende godt med begge heste både lørdag og søndag. De var fantastisk godt springende og gik 0 i alle runder.
Lørdag gik de MA2** og her blev Royal Triumph placeret som nr. 2 efter to 0-runder og Unicorn's Royalisto placeret som nr. 4 ligeledes efter to 0-runder.
Søndag var de til start i MA1* og her byttede de to heste om på placeringerne. Unicorn's Royalisto blev således nr. 2 med 0 fejl og var kun 0,01 sekund fra 1. pladsen. Royal Triumph blev placeret som nr. 4 i klassen - også med 0 fejl.

Unicorn's Royalisto e. Royal Z II/Corso
D. 25. august 2011 - Dansk Varmblods Hoppekåring i Ikast
I dag havde vi 6 hopper med til DV-kåring i Ikast.
Cadance Sem e. Carmaque/Cajus ejet af Hans Jørgen Kristiansen, Holstebro og Cassiopeia Lox e. Carson Ask/Casir Ask ejet af Joan Arler, Kolding opnåede begge kåring i RDH.
Kronborgs Gyana e. Zardin Firfod/Abanos, ejet af Søren V. Jensen, Lemvig opnåede ved eksteriørkåringen optagelse i DH.

Cadance Sem RDH e. Carmaque/Cajus

Cassiopeia Lox RDH e. Carson Ask/Casir Ask
Hesten er til salg.
D. 20.-21. august 2011 - C-stævne i Aalestrup Rideklub
Til stævnet i Aalestup havde vi både dressur- og springheste med i unghestechampionaterne.
Det blev en succesfuld weekend, da vi endnu en gang vandt 4-års championat kvalifikation, denne gang med hingsten Qittorio B Z, som opnåede en pointsum på 8,4.
I samme klasse blev Carambo W Z placeret som nummer 4 med en pointsum på 8,2.
Begge hestene er ejet af Schou og Skouboe.
Og begge er selvfølgelig med de flotte resultater videre til finalen.
Derudover havde vi den 10-årige Royal Z II-vallak Royal Triumph med. Han opnåede en 2. plads i MB* og en 4. plads i MB2**. Han er ejet af Thomas Dørk Olesen.
Well Done, 6 års vallak e. Crelido, ejet af Anette Ladegaard, blev nr. 2 i MB2**.
I dressur red Bjarne 4 års championat kvalifikation på Michigan Khan, en vallak e. Michillino. Han opnåede 8,04 point og er kvalificeret til mellemrunde.

Carambo W Z efter præmieoverrækkelse
D. 5-7 august 2011 - C-stævne i Tørring rideklub
Denne weekend var Bjarne i Tørring med alle springhestene. Fredag startede alle de unge i ULC.
Både Harli, Miss Balou og Qittorio B Z fik en fin nul runde i denne klasse.
I ULB var Pablo Z og Carlow til start, og de havde også en fin nul runde begge to.
ULA havde vi Stakkato Dream til start og det endte også med en nul runde. Carlow var også med i denne klasse, men fik desværre en enkel nedrivning.
4 års championat kvalifikationens vinder blev Miss Balou med et gennemsnit på 8,30. Hun går selvfølgelig videre til mellemrunden.
Miss Balou er også til salg og kan ses under salgsheste.
På en delt 3. plads i 4 års championatet blev Qittorio B Z, han endte med et gennemsnit på 8,0 og er dermed også med videre til mellemrunden.
D. 24/7-2011 - Køb af ny kommende dressurhest
Vi har i dag købt Lindehøjs Zaki, en 2 års hingst e. Blue Hors Zack/Midt-West Ibi-Light.
Han er meget velgående og er en hest vi glæder os meget til at arbejde med i fremtiden.
Lindehøjs Zaki
D. 23/7-2011 C-stævne i Silkeborg rideklub
Lørdag morgen stod vi tidligt op, for at starte Carlow, en 5 års vallak og Qittorio B Z, en 4 års hingst, som vi har i ridning for Schou og Skouboe.
Det var første gang de skulle til start og gik ULC.
Carlow gik en fejlfri runde og Qittorio B Z havde et enkelt nedslag.
De sprang super godt begge to, trods en meget våd og glat bane.
Vi valgte dog pga. denne våde bane at melde fra resten af weekenden.

Qittorio B Z
D. 12/7-2011
I dag sendte vi Unicorn's Diva til Norge, hvortil hun er solgt som springhest.
Vi ønsker hende og hendes nye ejer held og lykke i fremtiden.

Unicorn's Diva
D. 25-26/6-2011 c-stævne i Søndertoft rideklub
Denne gang blev det dressurhestenes tur. Hvilket ikke gik dårligt!
Lørdag havde Bjarne Ricardo Stensvang og Skikkilds Webster med til start. Begge heste blev startet i LA1. Ricardo Stensvang vandt en 2. plads med 69,% og Skikkilds Webster vandt en 4. plads med 66,%.
Søndag blev alle DSA klasserne afviklet. Marie havde Unicorn's Spotlight med til unghestechampionat for 4 års dressurheste. De fik en 2. plads med disse karakter:
Trav: 8,3 Skridt: 8,5 Galop: 8,1 Ridelighed: 8,0 Kapacitet: 8,4 Det blev et samlet resultat på 8,26 og hermed er videre til semifinalen.
Bjarne og Ricardo Stensvang vandt en 1. plads i unghestechampionatet for 5 års dressurheste. Karakterne lyder sådan:
Trav: 8,6 Skridt: 7,0 Galop: 8,4 Ridelighed: 8,5 Kapacitet: 8,5 det endte med et samlet resultat på 8,20 og er videre til semifinalen.
Bjarne og Skikkilds Webster blev først uplaceret med disse karakter:
Trav: 8,5 Skridt: 7,5 Galop: 8,4 Ridelighed: 7,0 Kapacitet: 8,2 det blev et samlet resultat på 7,92.
D. 24/6-2011
Idag sendte vi Cato til USA, hvor han er solgt til. Cato er en 7 års springhest efter Carano/Lucky Light. I den tid vi havde ham, opnåede han en masse placeringer i MB, og nåede at ride MA.

D. 18-20/6-2011 c-stævne i Herning rideklub
Herning blev næste stop, hvor der var unghestechampionat. Der havde vi selvfølgelig nogle heste, med,og det gik vældig godt.
Bjarne og Skovlunds Pablo Z fik en 8. plads i LB* og blev nr. 2 til unghestechampionat for 5 års heste.
Bjarne og Harli vandt unghestechampionat for 4 års heste, og nr. 2 for 4 års heste blev Unicorn's Royal Diva.
D. 18/6-2011 d-stævne i Haderup rideklub
Marie Witt Poulsen havde to ungheste med til Haderup Skikkilds Weltmann og Skikkilds Herold. De var deres første stævne. Skikkilds Weltmann fik en 2. plads i Lc2, hvor Skikkilds Herold blev først uplaceret.

Skikkilds Herold
D. 2-5/6-2011 c-stævne på Morsø Rideklub
Denne gang har vi taget hestene med til Morsø Rideklub. Det gik således:
Bjarne og Well Done R fik en 2. plads i LA*
Bjarne og My Favorite R fik en 3. plads i LA*, 5. plads i LA** og en 1. plads i MB**
Bjarne og Skovlunds Pablo Z fik en 5. plads i LB**
Marie Witt Poulsen og Quiet' Please blev nr. 8 i en LA**
.jpg)

Skovlunds Pablo Z Well done R
D. 23-25/5-2011 c-stævne i Holstebro sportsrideklub
Det var et rigtig fint stævne Holstebro sportsrideklub fik stablet sammen. Det var det første udendørens stævne i år. Vi havde to 4 års springheste med, de havde debut i U-LC. Bjarne Mark og Harli fik to nul runder til stævnet. Unicorn's Royal Diva fik også en fin nulrunde.
Bjarne og Skovlunds Pablo Z fik en 9. plads i LB**
Bjarne og Cheerleader R fik en 6. plads i LB** og en 1. plads i LA**
Bjarne og My Favorite R fik en 3. plads i LA** og en 1. plads i MB*
Bjarne og Ricardo Stensvang fik en 1. plads i LA1 dressur.
Marie Witt Poulsen og Investment vandt en 1. plads i MB0 dressur om fredagen.






